Den første turneringskamp efter en ferie er altid ekstra spændende. Først her får man rigtig svar på de oplagte spørgsmål. Hvordan er man selv forberedt? Og hvordan har de andre hold forandret sig? Det giver ekstra pres for hold og trænerstab, at skulle møde de nærmeste naboer i første kamp. For alle ved, at når vi taler så lokalt fodbold, som Køge BK og Køge Nord FC (tdl. Rishøj BK) – ja så kender ALLE jo ALLE, og for manges vedkommende igennem mange år. Derudover har vores egne sublime træner – Casser – har jo også en fortid i Køge BK.
Set igennem mine nervøst duggede briller, som jo er mere blå/hvid-stribede end sort/hvid-stribede, og for øvrige har vendt striberne på den anden led, så blev de to spørgsmål ret hurtigt besvaret. Køge Nord FC som gik til pause som isoleret tophold holder kadencen. Der er skader og der er opstart, men holdet står godt, og når alle spillere – nye såvel som ”gamle” – er oppe i gear og fri af skader, så tror jeg vi får MEGET underholdende forbold at se.
Endvidere var det rart at kunne konstatere, at rygterne om Køge BK’s fremgang var ganske rigtige. Køge gik til pause som bundprop i puljen. Det tror jeg HELT sikkert vil ændre sig. Og det glæder mig. Men glæder mig over, at en forholdsvis sikker 1-2 sejr til KNFC sikrede, at de point som Køge BK med al forventning vil hente her i foråret, ikke blev på vores bekostning.
Jeg håber inderligt, at vi kan fortsætte den pointhøst, som kan sikre os en fremtid i Danmarksserien. Køge BK må meget gerne følge med. Så kan vi spille fede lokalopgør, foran så mange dejlige lokale tilskuere, som var mødt op på Capelli Sport Stadion, uden ”børne”-regler, som 10 minutters udvisning ved gult kort. Pædagogiske pjat-regler, som er lavet for at få hidsige brobizzer, som spiller seriefodbold i Tørrerøvelse, til at falde ned inden de spiller videre. Både Køge Nord FC og Køge BK, er spillemæssigt hævet LANGT over det plan. Og det er Ringsted – som vi møder i topopgør på hjemmebane på lørdag – forhåbentligt også.
Vel mødt.
AB