Lørdag d. 7/10 var en festdag i Køge Nord FC.
Vi havde kaldt samarbejdspartnere ind til vores første Partners Night! En festaften, som vi håber kan udvikle sig til at blive en fast tradition i klubben ved afkørsel 32. Og vi kom rigtigt godt fra start.
Rammerne var sat fint i Sunpark, hvor vores partner Krohn’s Køkken stod for vidunderlig mad og drikke. Og så var der ellers underholdning. Anders Nielsen, som deltog i finalen i DM i stand up i 2017, lagde ud med jokes om sin tid som håndværker og studerende.
Brian Mørk tog den et skridt videre mod højderne, med bl.a. et spørgsmål til undertegnede om hvilken abe, jeg helst ville ha’ sex med (No shit). Da min kæreste nåede at foreslå Pippi Langstrømpe’s abe Hr. Nielson, blev det virkelig mærkeligt, men – at dømme efter salens reaktion – også virkelig sjovt.
Efter at vores samarbejdspartnere havde hilst på vores trænere og spillere, SMADREDE bandet L.I.G.A. salen, med et brag af en koncert.
Op og stå for L.I.G.A., Køge Nord FC og en ny tradition: Partners Night i Oktober i KNFC:-)
Glæder mig til næste år.
Kh. Andreas Bo